J. Holt Iversen


Når passion bliver en levevej

img_2852

Da jeg var ganske ung – fik jeg den fremragende ide at begynde at samle kunst. Noget der sidenhen skulle gå hen og blive en kæmpe stor passion for mig.
For at komme nærmere ind på en af mine yndlings kunstnerne skal vi dog nogle år tilbage. For at være mere præcis er vi nok omkring 97-98 hvor jeg igennem min sang i Vor Frue Kirkes drengekor træf en meget ung Johannes Holt Iversen som jeg blev “mentor/storebror” for.

img_2857

Passion

Han skulle på et senere tidspunkt i livet gå hen og blive en storcharmerende rocksanger, og selvom vi elskede hans univers skulle det vise sig at hans succes skulle findes på lærredet.
Jeg fik ham en dag overtalt til at jeg måtte låne nogle malerier til en ny lejlighed, og jeg har været så heldig at erhverve mig flere og flere hen af årerne. -Hvis det skal være helt rigtigt er det faktisk juniors malerier allesammen, og jeg håber aldrig han vil af med dem! Men at de kan bringe ham ligeså stor glæde som de gør for os.

img_2886

Johannes’ stil bliver betegnet som Neo-Cobra og han arbejder indenfor det spontant abstrakte og trækker i sine malerier i formsproget fra impressionismen.

img_2853
Han har udstillet flere steder i udlandet, bl.a. På Octeh museum of art Macedonia og udstillet med flere udenlandske kunstnerne i Holland og Norge. Han bor pt. I Amsterdam hvor han studerer på Gerrit Rietveld Kunstakademiet.

img_2858


På www.holt-Iversen.com kan du se og læse meget mere om ham og måske finde lidt til væggene. Han har haft stor succes med hans forholdsmæssigt billige kultegninger der har været fremvist i alverdens bolig, dame og herre magasiner. – og hjemme ved os!

i min verden kan kunst ikke defineres. Det skal mærkes og iagttages. Den glæde jeg får ved at kigge på god kunst, kunst der er tænkt over, ligegyldigt om det er hornsleth, rantzau eller Johannes, er en glæde jeg synes er meget mere værd end den værdi værkerne repræsenterer. Jeg bliver aldrig træt af smukke ting

Vi glæder os over hans store fortjente succes, og til snart at slå ham i Logo-spillet efter en god middag på terrassen 💪

img_2854

Juuls dyr

img_2896   Herhjemme finder man udover Milo, far og mor også en lille flok 4-benet plyssede dyr..
Sofus – en yorkie med en kampvægt på ca. 2000 gram
Dessie – en Maine coon på ca. 8000 gram
Cleo – huskat på ca. 2000 gram
De fylder vores hverdag med viffen, miiiiiav og tonsvis af glæde og til tider også (frustration) sådan er det nemlig at have dyr på godt og ondt…

img_2894
Lille Sofus (som er 100% sikker på at han er en STOR DANSKER) vimser rundt og er nuttet. Han er altså alt for god til at finde små huller i hegnet så vores naboer kommer travende med ham under armen (det var jo det der med frustration)
Dessie, en 9 år gammel DAME som er helt sin egen og ikke vil finde sig i noget som helst fra nogle, så får du bare med klør 10!!!
Cleo, den sødeste lille kat som vi har haft fra nyfødt, selv flasket op og herhjemme kalder vi hende flaskerenseren (hun laver et eller andet trick med halen)

img_2893t
Milo, sønnike er 1000% dyreelsker og kan slet ikke holde nalderne fra de søde pelsede kræ, sofus finder sig i hvad som helst (om jeg fatter det)
Dessie, ja hun finder sig som sagt ikke i noget og går bare sin vej. Cleo, hun overgiver sig til drengen med de fedtede fingre og lader ham bare give los med alt den kærlighed han overhovedet kan klemme ind i den bløde pels.
Livet med dyr er herligt og utroligt givende, altså de har jo alt den tid i verdenen til at høre om ens problemer, brok osv. De smider bare deres plyssede korpus henover dig i sofaen og leger psykologer på bedste vis. TAK FOR DET!!!
Men det med dyr er jo også en sær størrelse, når man knus-elsker de kræ som vi nu gør, er det bare ALDRIG særlig fedt når man skal sige på gensyn til nogle af dem (ja, nu triller tårerne) vi har de sidste par år sagt på gensyn til nogle stykker og føj hvor er det en grim bivirkning.
Nogle er blevet akut syge og så er det bare gået stærkt og man når jo slet ikke at få set sig om før dyrlægen indkasserer en mindre formue på at få mig til at græde snot i lårfede stråler (snøøøft, hulk, $$$$$$$$$)

img_2898
Vi havde den her westie Frida – vores et og alt, vores mini munni – jeg/vi havde haft den lækre lille hvide pelstot i 8 fantastisk dejlige år, der var blot det STORE problem at hun på INGEN måde var klar til livet med barn, hun var slet ikke gearet til den slags hurlumhej, larm og hvad der ellers høre sig til når man får sådan en tumling i huset… desværre 🙁 for det betød jo at vi skulle tage den hårdeste beslutning til dato, nemlig at lade vores mini munni få fred inden sønnike begyndte at hærge for meget. Hun skulle herfra stille, roligt og uden sure miner (læs: inden hun fik bidt en luns af bettemanden) Frida var købt “brugt” og havde været ved en familie hvis børn ikke havde været alt for søde ved hende, hun var “miljøskadet” og eftersom vi ikke havde børn selv det meste af hendes liv var hun jo slet slet ikke forberedt på det liv.
Det er nu lidt over 1 år siden vi tog afsked med hende, og jeg kan stadig ikke kigge på billeder af hende uden at græde som pisket, savnet til hende er KÆMPE stort og hun vil ALTID have en kæmpe plads i mit hjerte, men vi kan trods alt kigge på hinanden og sønnike og sige at vi traf det rigtige valg, tænk nu (for f***** hvis det skete noget)

img_2897
For nylig sagde vi på gensyn til vores Maine coon Felix, efter hjemkomst fra en ferie så vi at han havde fået det rigtig skidt, det endte med at jeg måtte køre det seje træk mod doktor dyr en søndag eftermiddag og well, der var ikke mere at gøre, han havde fået akut lever-nyre svigt i en alder af 10 fantastiske år, vores bassemand, kæmpermisser som snakkede sjovt (far lavede de sjoveste stemmer til ham) og som pludselig heller ikke var hos os mere… hver gang vi skal sige på gensyn er det helt ubeskriveligt hårdt og jeg lover mig selv HVER gang at dyr skal vi IKKE have flere af fordi de er her altså ikke ligeså længe som os.
Meeeen altså, det er jo bare indtil man ser den næste lille bitte pelsklump der står og blinker til en med små søde øjne.
Og hvor tossede vi end er så elsker vi vores dyr, både dem som er her og dem som vi har sagt på gensyn til og både Frida og Felix er blevet kremeret og står trygt og godt liiiige der hvor vi kan holde øje med dem for altid.

img_2895

❤️ Knus M

Juul og Zoo


En tur i Zoo. [wpsocialite]

img_2827

En skøn “sommerdag” tog vi onkel, Milo, mor og far en tur i Aalborg Zoo – juniors første tur derud med far 💪
Efter langt om længe at have fundet en parkeringsplads godt gemt bag unge bodybuildere der hænger i trækronerne og kommer med opbakkende tilråb til hinanden får vi slået klapvognen ud og suser til indgangen.

img_2828
Jeg har fået lov til at få mit eget sæsonpas denne dag, det er så familievenligt lavet, at man skal ind forbi souvenir butikken før det kan udstedes. Mor har allerede fået hendes et par måneder i forvejen. Onkel “mangepenge” betaler hvad det koster 😱 du skal ca. Derud 3 gange på et år før sidste tur begynder at give rabat.
Vi går forbi en af mine barndomsminder. Manden med bjørneungerne og jeg får læst og foreskrevet at der trods flere muligheder kun er én rigtig vej rundt. Så Jeg tager et kompromis og går mors vej.

img_2831
Lidt sløv start med nogle smådovne smådyr. Dem springer vi hurtigt over. I al vores hast glemmer vi at se brunbjørnene 🙄 vi skynder os ned for at se pingvinerne og søløverne blive fodret.
Vi har dog ikke tænkt at en dreng på 1,5 ca. Kan koncentrere sig om snak og ingen action i omkring 2 minutter så på trods af nogle hyggelige historier går vi videre.
Ved siden af pingvinerne og søløverne finder man en imponerende fin legeplads og rigeligt med muligheder for at få sig en is. Det største hit er dog muligheden for at klappe store og små geder! Der går junior og jeg ind et par gange.

img_2829
Vi går herefter op til rovdyrene – samme historie med fodringerne som før. Lidt for meget snak og lidt for langtrukkent før misserne skal have foder.
Abeburet er næste punkt og vi kommer ind til en snak fra en ung passioneret dyrepasser der fortæller levende omkring fældning af regnskov og hvilke brands vi skal holde os fra. Palmeolie er hoved temaet.
Vi styrer klapvognen ned til savannen hvor det store hit giraffer og stribede heste er. Flot lavet, og junior er solgt. Elefanterne får også et kig. Her er vi knapt så imponerede. Farverne er lidt for analoge for en moderne dreng, vil jeg tro?
Her i mit lille indlæg springer vi lige let og elefant (trommehvirvel) over de næste par dyr. Og går direkte op i cafeen.
Vi snakker her old School rasteplads/cafeterie stil med brikker der lyser og vibrerer ved frembringelse af hurtig mad. Jeg får en serrano sandwich der er til den tørre side. Onkel og mor får en efter sigende fremragende portion fritter med bacon og dyppelse. Milo får en god børnetallerken med deller, grønt, pasta og brød. Hele denne herlighed til den nette sum af udbetalingen på et mindre rækkehus. Men vi havde det hyggeligt. For lige at vride de sidste kroner ud af lommen slutter vi herligheden af med en blød is.

img_2830
Vi går imod udgangen og ser flodheste, bævere og spytteponyer. Turen slutter af med de altid tilbagetrukne flamingoer (bloggerdyr i levende live) -vidste du at de kan blive 50-60 år!! Vigtig viden!
Inden vi skal bevæge os igennem skoven for at finde familie slæden går turen selvfølgelig igennem souvenir shoppen. Vi forelsker os hurtigt i et par bøger og et giraf krus til junior.
Alt i alt en skøn, genkendelig tur Down memory Lane. Meget har ændret sig siden jeg var barn. Meget har heldigvis ikke.

img_2665
-Far

Fruen blogger

Fruen blogger:

img_2817

Manden herhjemme er faktisk VERDENSMESTER i at få mig tilpas irriteret… (mon det er med vilje???)

Her er top 10:

– Han er rigtig god til at give hunden skylden for at spise mit slik, chokolade eller åbne en pakke kiks istedet for at tage fra bøtten (og lade den åbne pakke ligge og blive BLØDE..!!!
– Smide hans strømper i sofaen om aftenen
– Når jeg for 117 gang siger til ham at Milo’s krus skal skilles helt af inden de kommer i maskinen

img_2815
– Han klipper vores stakkels hæk nok 20 gange i sæsonen (men hvorfor..??)
– Han slår vores græsplæne hvad jeg mener er cirka 5 gange om ugen (den har altså ikke godt af det)
– At Milo knap må lege med et stykke legetøj førend det bliver ryddet op (lad nu barnet for pokker, du har gang i tripple-arbejde, indse at det er spildt fortjeneste)

img_2816
– Når vi har gæster og de knap når at hapse den sidste bid kage i sig eller drikke sidste tår kaffe før det beskidte service bliver kastet i opvaskemaskinen (roooolig mand, vi sidder lige og hygger)
– Når JEG har svinget kluden henover køkken og spisebordet efter maden og det så ÅBENBART ikke er fint nok til HAM, og han så vælger liiiige at gøre det selv bagefter (jeg står tilbage med en følelse af ikke at være god nok til jobbet)

img_2818
– Han skal altid søge svar 2-3 andre steder førend han giver mig ret i hvad jeg sagde fra start (jeg er bare ikke troværdig nok, åbenbart)
– Han forstår ikke at nusse, han napper (har forklaret ham i 5 år nu at han muligvis ikke selv er klar over hvilke kræfter han har siddende i hænderne og at det faktisk gør ondt når han “nusser”)

img_2819

Når alt det her så er sagt så skal han også have credit for at være VERDENS bedste mand og far -og vi elsker ham meget højt

[wpsocialite]img_2805

Milo blogger

Junior blog.

img_2805

Jeg bringer her er udsnit af min gennemsnitsdag

5.30 far står op, vidst et eller andet med at han ikke er så godt et menneske før han har fået hans kaffe.

7.00 idioten kommer og vækker mig, de fleste morgener er det okay, men de fleste andre er det lort. Vil heller blive og putte videre 🙄 men arbejdet kalder.
Den gamle får mikset noget håbløst farvekoordineret tøj sammen, og jeg glæder mig bare over jeg har en naturlig charme.
Morgenmaden står på Youghurt med cheeeeeeerioooos og Gurli Gris! Øf!

img_2795

7.30 Vi tager sko og overtøj på og får kysset mor og sofus farvel. Jeg kører altid i min egen vogn til dagplejen (200 meter) De andre børn bliver kørt i deres forældres vogne 🙄
Min gode kammerat N står altid klar til at give mig en krammer og vores dagplejemor er også altid frisk på en morgenfælleskrammer. Far vil kun krammes af mor og mig ❤️

-Standard dag i dp står på lige dele af leg og mad, ture rundt i byen og en god lur før jeg skal hentes 💪 ikke at jeg har brug for det. Men det har de andre og så er man jo solidarisk.

img_2804

1530 — N, V og Jeg cruiser gerne rundt på scootere udenfor indtil vores de gamle kommer for at hente os. Men hjem det går.

Hvis vejret er til det tager jeg gerne et par timers leg med mor og far udenfor i min have. Jeg træner også min hund op til superligaen så der er nok at se på.

En is eller en smoothie er der også gerne plads til! Jeg har fundet ud af, at hvis jeg bare kan bede om tingene så de forstår hvad jeg siger. Så får jeg det 😎

img_2803

1730 omkring denne tid har mor og far lavet mad. Jeg hjælper tit med at rydde op i skufferne i køkkenet – i er velkommen ❤️

img_2421

Far synes altid vi skal ud og gå eller køre tur når vi har spist. Så det gør vi. Tit går turen over til muffa og mormor. Når mor synes jeg har været lidt for meget dreng smider hun mig også i bad omkring denne tid 🙄

img_2802

Omkring 2030 synes mor og far jeg er træt. Det er jeg nu ikke altid. Men Mutter har nogle snydekoder hun bruger så jeg tit falder i søvn. Her snakker vi stille musik, min girafbamse Raffe og godnathistorier❤️ – far drikker kaffe på den her tid igen.

img_2801