Far blogger - Løbe outfit

Opsang til junior

Opsang til junior.

img_3164

Lad mig starte med at sige jeg elsker junior enormt højt. Disse ting er mere generelle ting jeg håber han vil tage til sig når han engang bliver teenager – og måske har lyst til at sove længe, eller se en specifik film på tv’et!

1. I hans vågne timer tilhører alt elektronik ham. iPads, telefoner og tv. Ser han disse ting bestemmer han et hundrede procent hvad der skal ske med dem.

img_3162

1a. Vi kan ikke have vores biler i fred. Han elsker at være i dem og nægter kategorisk at forlade dem igen. Alle knapper skal drejes på, og alle rum skal tømmes. – bare vent til du får din legetøjsbil, så skal far satme rode den til 💪
2. Han sover generelt ikke særlig længe. Specielt ikke på fridage. Til hverdag er vi heldige at han vågner temmelig konsekvent omkring kl. 7 hvilket passer fint ind i vores rutiner!
3. Hver gang han har en lækker garderobe skifter han størrelse! HVER GANG
4. Han elsker alt der har med vand at gøre, undtagen at bade 🙄
5. Youghurt skal helst ud over alle flader. Engang imellem rammer vi munden, men ved den mindste uopmærksomhed ender det på møbler, hund og ham selv.

img_2810
6. Han er uden tvivl i stand til at genkende de fleste gængse dyr ved bare et hurtigt kig på et billede. Alligevel er grisene altid Gurli Gris. Specielt om morgenen hvor rutinen kører på repeat af denne serie på viaplay. Jeg har efterhånden fundet en dybere mening i afsnittene om den stakkels Gurli der bliver lidt glemt efter hun har fået hendes lillebror. Junior virker mest imponeret over intro og outro sangene.
7. Når der skal børstes tænder har vi altid en lille kamp hvor vi begge skal vise hvem der bestemmer. Normalt vinder jeg når han sætter i et hyl så alle naboerne tænker vi tæver ham. Det gør vi ikke. Men som bonus er en åben sur mund temmelig nem at børste.
8. Han insisterer på at få både isbjørnen Theo og giraffen affe med i dagplejen. Og Gud nåde og trøste hvis vi ikke kan finde den ene
9. Nøgler er til for at gemme. Gerne fuldstændig usandsynlige steder. Og gerne når man er i tidsnød
10. Hans lyst til is har nået højder hvor vi ikke længere bruger ordet is. Men snedige som vi er siger si. Han har ikke regnet den ud endnu.

img_2817

Slutteligt vil jeg lige tilføje at min største klage til ham er at han har alt for travlt med at blive en stor dreng. I overmorgen starter vi til gymnastik, og han er en ren gentleman når vi er ude og spise. Sætningerne bliver flere og flere og dagene går alt for stærkt ❤️

-og det var far img_2152

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Far blogger - Løbe outfit