Mor blogger – tanker

Selvfed mor og tanker om fremtiden..

Som før skrevet i tidligere indlæg kæmpede vi jo en brag kamp for at få vores FANTASTISKE søn Milo… en kamp jeg den dag idag ikke ville have været foruden.
Også selvom han gav mig kamp til stregen med hans udfoldelser ved ankomsten.
(Skifter stadig dagligt mening om en 2’er)
Eller når han på hans helt egen måde giver sin mening til kende om han skal spille på iPad, have noget juice, en is eller hvad prinsen nu befaler (stå fast mor, ikke give dig en millimeter)
Ja ja ja, det sker jo også for mig at jeg overgiver mig til de tårefyldte smukke øjne han nu er beriget med, og hvad så???
Noget som faktisk har overrasket mig selv, er at jeg som førstegangsmor tit har taget mig i at give mig selv et klap på skulderen, tænk at JEG har taget nogle beslutninger eller gjort noget som ingen har rådet mig til, altså man hører jo så ofte om man spørger andre (erfarne) til råds om alt fra bleer, hvordan gør man dit og dat, feber, hvad skal man fodre dem med, legetøj og blah blah blah…. yeees jeg har brugt min helt egen sunde fornuft og det er jeg altså stolt af.

Jeg er stolt af at kigge på min søn og se den udvikling han har (hooooooldt, stop…. pruuuust – det går jo aaaalt for hurtigt)
Milo-far og jeg sidder rent faktisk ofte og giver hinanden en high-five, fordi vi jo synes at vores søn er meeega awesome og nde andre ikke når ham til sokkeholderne (ja og så tænker du nok, det synes alle forældre om deres egne, men neeej)

Noget helt andet er, selvom jeg FORGUDER OG ELSKER MIN SØN, overalt på denne jord, så bryder jeg lige tabuet lidt her og siger klart og tydeligt hvor jeg (for Guds skyld) også savner mine “slapper” dage med den lækre sofa en lørdag med tæppet slynget henover mig og slikskålen vippende på mavsen.
Men altså den dag skal jo nok komme når Miloen flytter hjemmefra. (Herregud, der er KUN ca. 18 år til, og tiden går jo hurtigt – right)

Havde egentlig hørt en lille fugl synge om hvordan det er at opleve alt muligt som ens lille pode skal praktisere “for-første-gang”
Men altså det er jo det største HVER gang, om det så er første tur til babysvømning i små bitte badebukser, de første skridt, første omgang rigtig mad, trille fra ryg til mave, grin, bad, ord, dans, sko, bog, gymnastik og en væld af andre første gange…
Jeg er i totalt hopla HVER gang og synes det er det sejeste eller flotteste.
Jeg tænker selv om jeg bliver den mega irriterende mor når han (om maaaaange år!!!!) får en pige med hjem og jeg banker på hvert 5 min. og spørger om de ikke lige skal have nogle nybagte boller, kakao eller te, en skål chips, en flaske cola eller andet ind på værelset (fryder mig allerede)

Der blev altså et lidt blandet indlæg om lidt tankemylder fra mor knolden. [wpsocialite]