En tur i Zoo. [wpsocialite]
En skøn “sommerdag” tog vi onkel, Milo, mor og far en tur i Aalborg Zoo – juniors første tur derud med far 💪
Efter langt om længe at have fundet en parkeringsplads godt gemt bag unge bodybuildere der hænger i trækronerne og kommer med opbakkende tilråb til hinanden får vi slået klapvognen ud og suser til indgangen.
Jeg har fået lov til at få mit eget sæsonpas denne dag, det er så familievenligt lavet, at man skal ind forbi souvenir butikken før det kan udstedes. Mor har allerede fået hendes et par måneder i forvejen. Onkel “mangepenge” betaler hvad det koster 😱 du skal ca. Derud 3 gange på et år før sidste tur begynder at give rabat.
Vi går forbi en af mine barndomsminder. Manden med bjørneungerne og jeg får læst og foreskrevet at der trods flere muligheder kun er én rigtig vej rundt. Så Jeg tager et kompromis og går mors vej.
Lidt sløv start med nogle smådovne smådyr. Dem springer vi hurtigt over. I al vores hast glemmer vi at se brunbjørnene 🙄 vi skynder os ned for at se pingvinerne og søløverne blive fodret.
Vi har dog ikke tænkt at en dreng på 1,5 ca. Kan koncentrere sig om snak og ingen action i omkring 2 minutter så på trods af nogle hyggelige historier går vi videre.
Ved siden af pingvinerne og søløverne finder man en imponerende fin legeplads og rigeligt med muligheder for at få sig en is. Det største hit er dog muligheden for at klappe store og små geder! Der går junior og jeg ind et par gange.
Vi går herefter op til rovdyrene – samme historie med fodringerne som før. Lidt for meget snak og lidt for langtrukkent før misserne skal have foder.
Abeburet er næste punkt og vi kommer ind til en snak fra en ung passioneret dyrepasser der fortæller levende omkring fældning af regnskov og hvilke brands vi skal holde os fra. Palmeolie er hoved temaet.
Vi styrer klapvognen ned til savannen hvor det store hit giraffer og stribede heste er. Flot lavet, og junior er solgt. Elefanterne får også et kig. Her er vi knapt så imponerede. Farverne er lidt for analoge for en moderne dreng, vil jeg tro?
Her i mit lille indlæg springer vi lige let og elefant (trommehvirvel) over de næste par dyr. Og går direkte op i cafeen.
Vi snakker her old School rasteplads/cafeterie stil med brikker der lyser og vibrerer ved frembringelse af hurtig mad. Jeg får en serrano sandwich der er til den tørre side. Onkel og mor får en efter sigende fremragende portion fritter med bacon og dyppelse. Milo får en god børnetallerken med deller, grønt, pasta og brød. Hele denne herlighed til den nette sum af udbetalingen på et mindre rækkehus. Men vi havde det hyggeligt. For lige at vride de sidste kroner ud af lommen slutter vi herligheden af med en blød is.
Vi går imod udgangen og ser flodheste, bævere og spytteponyer. Turen slutter af med de altid tilbagetrukne flamingoer (bloggerdyr i levende live) -vidste du at de kan blive 50-60 år!! Vigtig viden!
Inden vi skal bevæge os igennem skoven for at finde familie slæden går turen selvfølgelig igennem souvenir shoppen. Vi forelsker os hurtigt i et par bøger og et giraf krus til junior.
Alt i alt en skøn, genkendelig tur Down memory Lane. Meget har ændret sig siden jeg var barn. Meget har heldigvis ikke.
-Far