Mor blogger – weekend!

Weekend ala Juul

img_2883
Mit erhverv taget i betragtning er jeg altså en ret heldig kartoffel – jeg arbejder 1 lørdag om måneden og resten er reserveret til kvalitetstid med familien…
Milo kræver min opmærksomhed og den får han, enten drager vi på tur i zoo, Oceanarium eller andre seværdigheder, og andre dage tager vi en dag hjemme i haven (hvis vejrguderne er med os)
Da vi købte vores palæ fulgte der også et smukt legehus med samt en lettere slidt sandkasse (fedest)

img_0673
Efter hans første fødselsdag og med fuld fart i de små ben, begyndte vi så småt at bevæge os ud i haven når solen skinnede… og han er VILD med udelivet!!!
Snart blev det sommer (troede vi)
Og det satte gang i en masse ideer til renovering af børnehjørnet i haven.
Milo havde i dåbsgave fået et gyngestativ af hans onkel Kasper og tante Annemette, samt en sansegynge af farmor og farfar, så allerede der var der lidt planer…
sandkassen skulle udskiftes og legehuset skulle males…
Rundt om legehus og sandkasse var der græs og vi startede egentlig ud med at ville lægge Herregårdssten omkring området, en beslutning som pludselig blev meeeeget større og bekostelig en først beregnet…
og bum – så stod der 4 paller sten i indkørslen som skulle ligges.
Kun det bedste er godt nok til Milo og vi vurderede at han selvfølgelig skulle have kæmpe meget plads at boltre sig på.
Stenene blev lagt og nok den bedste investering læææænge.

img_4457
De dage hvor vejret har tilsmilet os med sol har vi stort set været ude i haven fra vi kom hjem fra job/dagpleje og til Milo skulle i seng, glæden ved udelivet kan ingen tage fra ham og det er en kæmpe fornøjelse for forældrene at overvære!!! Sand, sand og mere sand all over…
Fik jeg forresten nævnt at vi jo også er typerne som anskaffede gummimåtter/faldmåtter til at ligge under gyngestativet?? (Det kan anbefales)
Yes, de er lidt peberet, men igen safety first!! Så knokler far bare lidt flere timer på jobbet 🙂
Vi forudser i fremtiden rigtig mange hyggelige    timer i haven og junior der drøner rundt på forskellige køretøjer fra hans allerede mangfoldig køretøjspark… traktorer, den klassiske røde scooter, plæneklipper og snart også en elbil (den skal farmand altså lige bruge lidt tid på at finde, det SKAL jo være den helt rigtige og super fede type)
Vi mangler jo selvfølgelig og den klassiske 3-hjulet, men den kommer senere, påtænker at junior ønsker sig den i 2 års fødselsdagsgave, vi kan godt lide gaver som er fremadrettet…

img_0970

og det var mor ❤️

Aarstiderne

Aarstiderne

img_0454

Efter 4 år som restauratør – og endnu flere som selvstændig indenfor mad og drikke – med lange arbejdsdage og ganske få friaftener var vi jo så heldige at blive forældre efter meget arbejde!
I de 5 år vi har været sammen, har størstedelen af vores måltider været spist på restauranter eller som takeaway. På trods af en frue der er kok, og mig der, hvis jeg selv skal sige det, er rimelig bevendt i et køkken. Har jeg på en eller andet måde fået kogt min kunnen i et køkken ned til 4-5 retter der endte med at gå i ring. Pita, mexicanske pandekager, pasta med svampe, pasta bolognese eller burgers.
Med det faktum at vi fik junior, og jeg skiftede job til et mere familievenligt sted. -så blev vi nødt til at retænke hvordan vi skulle holde kreativiteten og kvaliteten i vores måltider oppe.

img_0837
På trods af at jeg uden at blinke sagtens kunne spise samme måltid hver eneste dag resten af mit liv – hvis bare kvaliteten er der.
-det kan fruen ikke.
Så hun gik igang med at gennem trawle samtlige måltidsløsninger der kunne leveres til en lille by nord for Aalborg. Gerne på en mandag og gerne 4 dage – og gerne spændende ting vi begge kunne lide – det gør heller ikke noget at det går hurtigt og er økologisk.
Ikke et nemt job for en kommende måltids pusher til vores lille hjem.
Vores valg endte til fordel for aarstiderne og deres kvikkasse til 2 personer i 4 dage. Junior er stadig så lille at han sagtens kan spise vores tilbehør, og hans egne sager.

img_0412
Jeg kan stadig huske den strøm af billeder fruen sendte da den første måltidskasse blev leveret til os, og hun skulle pakke den ud! Ren juleaften for en kok.
Vi havde tilvalgt frugt, det blev dog kun til denne ene gang, da vi begge ikke synes at udvalget, kontra pris, kontra at junior mest er til bananer, æbler og pærer – kunne retfærdiggøre at vi ikke selv kunne handle det vi syntes vi manglede.
Vi har nu fået måltidskasser en del måneder og jeg vil påstå at vores madbudget aldrig har været mindre. Plus al den tid vi har frigjort. Og det skønne faktum at der er nogle der har været kreative for os. Nu tager en tur i Brugsen aldrig mere end et par liter mælk, lidt frugt og et par minutter.
Der har kun været et par enkelte gange hvor måltidet har ramt helt ved siden af. Og fruen er god til at freestyle med de ingredienser der er med hvis det er noget der ikke falder helt i vores smag.
Jeg har også lært at læse hele opskriften før jeg går igang. Der har været et par knapt så heldige udfald pga lidt for meget fart.
Det eneste vi virkelig savner er mere dyppelse og sauce til retterne. Så hylderne er altid fyldt op med forskellige saucer, mayoer og kokosmælk.
De få gange der har været dårlige varer med har de enten krediteret enheden eller hele måltidet alt efter hvilket emne der har været tale om. Vi har en enkelt gang prøvet at kassen udeblev indtil dagen efter levering. Super træls! Men vi fik også her krediteret hele leveringen.
Kom gerne med inputs til dit valg af måltids løsning til en travlt børne familie – og hvorfor I har valgt som i har 💪

cropped-IMG_2665.jpg
Juul

Mor blogger – tanker

Selvfed mor og tanker om fremtiden..

img_3270

Som før skrevet i tidligere indlæg kæmpede vi jo en brag kamp for at få vores FANTASTISKE søn Milo… en kamp jeg den dag idag ikke ville have været foruden.
Også selvom han gav mig kamp til stregen med hans udfoldelser ved ankomsten.
(Skifter stadig dagligt mening om en 2’er)
Eller når han på hans helt egen måde giver sin mening til kende om han skal spille på iPad, have noget juice, en is eller hvad prinsen nu befaler (stå fast mor, ikke give dig en millimeter)
Ja ja ja, det sker jo også for mig at jeg overgiver mig til de tårefyldte smukke øjne han nu er beriget med, og hvad så???
Noget som faktisk har overrasket mig selv, er at jeg som førstegangsmor tit har taget mig i at give mig selv et klap på skulderen, tænk at JEG har taget nogle beslutninger eller gjort noget som ingen har rådet mig til, altså man hører jo så ofte om man spørger andre (erfarne) til råds om alt fra bleer, hvordan gør man dit og dat, feber, hvad skal man fodre dem med, legetøj og blah blah blah…. yeees jeg har brugt min helt egen sunde fornuft og det er jeg altså stolt af.

8d5884f7-316f-4af0-9c2d-234cda13f9b0
Jeg er stolt af at kigge på min søn og se den udvikling han har (hooooooldt, stop…. pruuuust – det går jo aaaalt for hurtigt)
Milo-far og jeg sidder rent faktisk ofte og giver hinanden en high-five, fordi vi jo synes at vores søn er meeega awesome og nde andre ikke når ham til sokkeholderne (ja og så tænker du nok, det synes alle forældre om deres egne, men neeej)

img_3181

Noget helt andet er, selvom jeg FORGUDER OG ELSKER MIN SØN, overalt på denne jord, så bryder jeg lige tabuet lidt her og siger klart og tydeligt hvor jeg (for Guds skyld) også savner mine “slapper” dage med den lækre sofa en lørdag med tæppet slynget henover mig og slikskålen vippende på mavsen.
Men altså den dag skal jo nok komme når Miloen flytter hjemmefra. (Herregud, der er KUN ca. 18 år til, og tiden går jo hurtigt – right)

img_3316

Havde egentlig hørt en lille fugl synge om hvordan det er at opleve alt muligt som ens lille pode skal praktisere “for-første-gang”
Men altså det er jo det største HVER gang, om det så er første tur til babysvømning i små bitte badebukser, de første skridt, første omgang rigtig mad, trille fra ryg til mave, grin, bad, ord, dans, sko, bog, gymnastik og en væld af andre første gange…
Jeg er i totalt hopla HVER gang og synes det er det sejeste eller flotteste.
Jeg tænker selv om jeg bliver den mega irriterende mor når han (om maaaaange år!!!!) får en pige med hjem og jeg banker på hvert 5 min. og spørger om de ikke lige skal have nogle nybagte boller, kakao eller te, en skål chips, en flaske cola eller andet ind på værelset (fryder mig allerede)

img_3360

Der blev altså et lidt blandet indlæg om lidt tankemylder fra mor knolden. 

img_2965

Ugen der gik

img_3117

Søndag:

vi fejrede min fødselsdag med en tur på Bones Hjørring. Junior fik for første gang lov til selv at bestille hvad han “havde lyst til” – en aften som så mange gange før deroppe, nemt, hurtigt og overkommeligt ❤️

img_3118

Mandag:

fridag til mandag i huset: betyder løbetur og havearbejde 💪

Efterfulgt af aftenhygge med den lille familie ❤️

img_3125

Tirsdag:

den lille hund blev klippet og blev pludselig hvalp igen! Vi får ham klippet hver 3 måned og  bliver hver gang overraskede over hvor hurtigt det gror!

img_3146

Arbejd arbejd! Havde taget en vagt for en kollega så var ude og hilse på i vores forskellige kantiner, super hyggelig dag på job! Efterfulgt af en aften med teambuilding kursus for en flok glade kvinder på arbejdet! Så en sen aften på job og en tiltrængt fridag onsdag med la familia

8d5884f7-316f-4af0-9c2d-234cda13f9b0

Onsdag:

milos og min første gang til gymnastik! Masser af mennesker og høj musik gjorde at vi lige skulle se det hele lidt an. Så junior gik rundt med mig i hånden de første 20 minutter før han tøede op og fik lyst til at lege med de andre. Det var super fedt at se ham på den måde tage udfordringerne op og rende rundt og hygge sig. Vi glæder os allerede til næste onsdag hvor jeg helt sikkert tager med igen! (Vi nailede dresscoden, alle de andre drenge havde også Hummel på!)

img_3196

Torsdag tog jeg en lille gave med hjem til fruen fra arbejdet,, den type glas hun uden sammenligning oftest har sagt hun ikke kan lide – det er fandme love! ❤️

Fredag skulle jeg ud og hente det nye auto sæde jeg har købt til bilen  – så ja, nu har vi langt om længe to! Jeg kørte forbi den bydel hvor jeg er opvokset og kunne slet ikke kende området.. der har været en meget tiltrængt byfornyelse i Aalborg øst, og det klæder i den grad området!

img_3245

img_3270

efter maria havde fri hentede jeg Milo tidligt og vi kørte en tur op til Nordsøen Oceanarium og hentede vores sponserede årskort 😀 Vi var der kun halvanden time, men fik set en masse og hils på sælerne… vi er super glade for at komme deroppe og vi glæder os allesammen til at få brugt vores årskort en masse!

img_3269

img_3303

Lørdag stod for mit vedkommende på arbejde. Og fruen og junior tog en tur i zoo før Mutter skulle til Lønstrup med tøserne og hygge og Milo for første gang skulle overnatte ved mormor og morfar – med succes!

søndag hyggede fruen sig med junior indtil jeg kom hjem fra job,, så tog vi en film på sofaen med junior, hvor han for første gang fulgte meget nøje med i 20 minutter fra hans lille stol- vi så Madagaskar 3, perfekt til en lille fyr der elsker dyr… Fatter Faldte i søvn efter 2-3 sekunder efter en hård weekend på arbejdet ❤️

img_3316

Opsang til junior

Opsang til junior.

img_3164

Lad mig starte med at sige jeg elsker junior enormt højt. Disse ting er mere generelle ting jeg håber han vil tage til sig når han engang bliver teenager – og måske har lyst til at sove længe, eller se en specifik film på tv’et!

1. I hans vågne timer tilhører alt elektronik ham. iPads, telefoner og tv. Ser han disse ting bestemmer han et hundrede procent hvad der skal ske med dem.

img_3162

1a. Vi kan ikke have vores biler i fred. Han elsker at være i dem og nægter kategorisk at forlade dem igen. Alle knapper skal drejes på, og alle rum skal tømmes. – bare vent til du får din legetøjsbil, så skal far satme rode den til 💪
2. Han sover generelt ikke særlig længe. Specielt ikke på fridage. Til hverdag er vi heldige at han vågner temmelig konsekvent omkring kl. 7 hvilket passer fint ind i vores rutiner!
3. Hver gang han har en lækker garderobe skifter han størrelse! HVER GANG
4. Han elsker alt der har med vand at gøre, undtagen at bade 🙄
5. Youghurt skal helst ud over alle flader. Engang imellem rammer vi munden, men ved den mindste uopmærksomhed ender det på møbler, hund og ham selv.

img_2810
6. Han er uden tvivl i stand til at genkende de fleste gængse dyr ved bare et hurtigt kig på et billede. Alligevel er grisene altid Gurli Gris. Specielt om morgenen hvor rutinen kører på repeat af denne serie på viaplay. Jeg har efterhånden fundet en dybere mening i afsnittene om den stakkels Gurli der bliver lidt glemt efter hun har fået hendes lillebror. Junior virker mest imponeret over intro og outro sangene.
7. Når der skal børstes tænder har vi altid en lille kamp hvor vi begge skal vise hvem der bestemmer. Normalt vinder jeg når han sætter i et hyl så alle naboerne tænker vi tæver ham. Det gør vi ikke. Men som bonus er en åben sur mund temmelig nem at børste.
8. Han insisterer på at få både isbjørnen Theo og giraffen affe med i dagplejen. Og Gud nåde og trøste hvis vi ikke kan finde den ene
9. Nøgler er til for at gemme. Gerne fuldstændig usandsynlige steder. Og gerne når man er i tidsnød
10. Hans lyst til is har nået højder hvor vi ikke længere bruger ordet is. Men snedige som vi er siger si. Han har ikke regnet den ud endnu.

img_2817

Slutteligt vil jeg lige tilføje at min største klage til ham er at han har alt for travlt med at blive en stor dreng. I overmorgen starter vi til gymnastik, og han er en ren gentleman når vi er ude og spise. Sætningerne bliver flere og flere og dagene går alt for stærkt ❤️

-og det var far img_2152

Far blogger – Løbe outfit

Som med alt andet jeg går op i, så går jeg virkelig op i de ting, jeg går op i 😜

Om det er gode cigarer, tøj, kaffe, golf, vores hus eller andre ting der fanger min interesse, så elsker jeg at gå all in og bruge tid på at finde lige de sager jeg synes er ekstra lækre og interessante..

Herunder har jeg samlet det løbe outfit jeg synes er ekstra lækkert. I starten synes jeg det var lidt svært at finde trøjer, t-shirts og bukser der både så godt ud og var behagelige at bevæge sig i – om tingene ser godt ud lader jeg være op til andre, de er fede at have på, jeg synes det er lækkert – og herude på landet møder jeg alligevel aldrig andre på mine ture 😂

img_3069

Vi starten fra bunden. Bogstavelig talt. Da jeg skulle købe mine første løbesko havde jeg absolut ingen ideer om hvad jeg skulle gå efter.. prøvede at rådføre mig med en ekspedient i den lokale sports forretning uden større held,, så jeg prøvede et par forskellige modeller og fandt et par jeg syntes var behagelige og krydsede fingrene for at de nu også var det – det var de heldigvis, og jeg har 7-9-13 aldrig haft problemer med fødder/ben 💪

img_3070

Her går jeg efter tilbud og helst ikke for tynde. Løber tit i shorts, så for ikke at ligne en total bondeknold går jeg efter den korte model. Tror sågar de er sved-et-eller-andet, men der må jeg være et svar skyldigt. Sved er der ihvertfald 😜

img_2611

img_3074

Jeg begyndte at løbe i februar og købte mig et par warm tights. Har aldrig kunnet døje at have jogging bukser på så valget var egentlig ret nemt. Efter en del hån og grin fra familien tror jeg efterhånden de har vænnet sig til mine tynde ben i tætsiddende bukser. De sidste mange måneder har jeg sværget til mine ekstra hurtige shorts fra Nike og jeg kommer helt sikkert til at savne at løbe i korte rør nu vi går imod koldere tider. Med tights er det som alt andet i livet. Pris og kvalitet hænger sammen. Jeg har prøvet at købe billige No name og de kan slet ikke holde distancen. Gå efter de kendte brands og hold øje med tilbud. Ellers får man hurtigt brugt et par tusinde på bukser – og jeg kan ihvertfald ikke se om det er indeværende eller sidste års model 😉

img_3072img_3008

Jeg løber altid i t-shirts eller poloshirts. Af den simple grund at jeg har spillet golf før jeg fik junior og havde en ordentlig bunke golf-poloer der lå ubrugte. Er efterhånden begyndt at få fyldt skabet med lækre sager fra Nike og Newline som jeg synes laver fede sager ❤️

img_3075

En god varm trøje er et must til de blæsende, regnfulde dage – og helst en der er god til at holde vandet ude så man ikke bliver afkølet..

img_3077img_2735

Endnu en gang vil jeg gerne lave lidt larm for Miiego. Fantastisk pasform, lang 11 timers batteritid, sved afvisende og vejer ca 0 gram. Kobler op med telefonen uden problemer og har aldrig gået ned under en løbetur. Selv mikrofonen under opkald virker til UG.

img_3076

En hat! Jeg løber altid med flatcap fra Nike. Til at starte med nok mest fordi jeg havde lidt for langt hår til at mikset imellem det og lidt svedperler ikke var så lækkert. Men nu føles det helt forkert uden. Har prøvet. De går forresten let i vaskemaskinen når du eller din bedre halvdel, ikke kan holde lugten ud længere. Husk at tage den på direkte efter en tur i tørretumbleren. Så sidder den perfekt næste gang du skal bruge den 💪

img_2734

Mor blogger – fødsel

Mor’s fødselsberetning – mon den passer med mandens oplevelse af sønnikes ankomst? 💙 den er altså ret lang… (PS. I skulle læse min journal)

img_3065

Terminen hed d. 23/1-2016 og jeg havde jo nok fået overbevist mig selv om at vores mirakel baby selvfølgelig ankom TIL TIDEN (men jeg skulle blive en del klogere) nogle dage efter gik vandet hos min svigerinde og de fik en skøn pige, jeg var lykkelig på deres vegne, men skuffet og sur over at det ikke var MIN tur, jeg gik bare stadig rundt med den KÆMPE dunk som efterhånden drillede mig en del og M derinde gav den seriøst max gas som var han en kommende verdensmester i kampsport 🙄 kooooom nu ud til os lille skat..!!!
13 dage jaaaa 13!!!! dage gik jeg over tiden, hvilket betød igangsættelse på en eller anden facon.
Vi havde sidste Jordemoder konsultation og fik et lille kort med et klokkeslæt (kl. 8.00) hvorpå vi så skulle møde op på fødegangen på sygehus Vendsyssel i Hjørring.

img_3064
Med ikke så meget som en lille plukvee drøner vi afsted mod Hjørring, selvfølgelig er den berømte taske med, just in case (jeg var jo altså totalt optimistisk førstegangsmor som troede jeg skulle have ungen ud inden frokost)
Meeeen nej nej nej…. stille og roligt skulle vi have tjekket til baby derinde i maven, kørt strimmel i 1 times tid, målt hjertelyd, scannes og en masse snak om fødsel, baby og medicin til igangsættelse… okay okay, stik mig så det medicin kære jordemoder så vi kan få gang i det her… i hånden får jeg noget nær VERDENS mindste lille mikro pille og et glas vand… nåååh ja ser man det, skal den lille bitte pille hjælpe mig med at få Ninja’rn ud?? Well, jeg skal have 1 pille hver anden time, vi får besked på at tage hjem og slappe af og lettere slukøret sætter vi kursen hjemad.

img_3063
Eftermiddag kl. 15.00 skal vi møde op på fødegangen igen til tjek, imellemtiden har jeg ædt endnu en mikro lille bitte pille og er spændt på hvor mange jeg skal sluge før der kommer til at ske mere… (hmmm)
Tjek tjek tjek, her er flere piller, smut i bare hjem igen og hvile jer, og husk nu at ringe hvis der er det mindste!!!
Vi er atter hjemme, og det er tid til aftensmad (det bliver kinesisk takeaway, mindes jeg) har endnu ikke mærket sådan helt vildt meget til nogle veer andet end det spænder lidt over mavsen, så vi tager det stille og roligt med maden… jeg skulle konsultere min jordemoder inden jeg måtte tage 1 pille mere, jeg ringer og giver status og vi får thumps up til mere medicin – DEN SKULLE JEG DA ALDRIG HAVE TAGET…!!!! altså hør her, de der VERDENS mindste mikro lille bitte pille kan forårsage ve-storm som bivirkning skulle jeg lige hilse og sige. 2 timer efter sidste pille gik jeg rundt i huset som en høne der havde fået kappet hovedet af, samtidig med at jeg gav mig som et gammelt loft i stormvejr, nogle gange stod jeg på alle 4 i sofaen og gøede af en mand som SPURGTE OM JEG HAVDE ONDT???!!!
(Are you f******* kidding me??)

img_2689
I desperation ringede jeg til jordemoderen, efter bedste overbevisning var JEG sikker på at jeg var sekunder fra at føde, jeg have det man kalder koblede veer, så det der med at få slappet imellem var en by i Rusland (hav respekt for VERDENS mindste pille!!!) vi blev dog enige om st give det lidt mere tid derhjemme hvor jeg tog et skøøønt bad og så var man ligesom også klar til at smide samtlige hæmninger man ejede på briksen.

img_3068
Lidt i midnat går den ikke længere, min prusten, og av av av var blevet værre så vi kørte mod Hjørring igen i hvad jeg dengang tænkte var helvedes landevej. Rundkørsler og sving er bare et KÆMPE no-go når man har en fødende kvinde på forsædet (info: til mændene)
Jordemoderen var endnu ikke dukket op, så vi blev anvist til et undersøgelsesrum hvor jeg gik rundt og havde den sødeste sygeplejeske som synes jeg bare var MEGA sej til st tage veerne. 💪🏻
Jordemoder kom og skulle jo selvfølgelig undersøge hvor langt jeg var i forløbet – nedslående, ikke så langt som min hjerne synes vi var.
Hun gik til konference og kom tilbage, ja de var jo så blevet enige om at vandet skulle tages eftersom jeg var ret så plaget af de her koblede veer…
og vand kom der, så og gang i sagerne, på flere punkter… hold nu kaje for en nattefest vi havde gang i her, der var både lattergas, epidural-blokade, bræk, skalp-prøver på baby’s hovede (jaa, han var endnu ikke født) s-drop, ilt, transportabelt toilet, tøjskift, manden fik en lur osv osv… og pludselig blev der morgen med fuld gang i miss sunshine udenfor, mine forældre var lige ankommet og manden var blevet vækket, for NU skulle der dælme til at kæmpes, vi kørte nu på 13,5 timer og mor her er totalt færdig, jeg magter virkelig ikke at skulle gøre noget som helst aktivt mere, kroppen havde ikke fået hvile i maaaange timer og man føler man har kæmpet en krig ALENE mod 1000 riddere på heste og lanser.
Men hvorom alting er så vil ham Milo jo altså til at berige os med hans tilstedeværelse og jeg bruger 1 time og 10 min på at få ham helt overtalt, med fantastisk hjælp fra min mand og mor på sidelinjen, sygeplejersker som holder bentøjet, for de stænger er altså trætte (ja altså mine ben)

img_3067
Og den time føles som en evighed, en smerte jeg nok aldrig kan beskrive, en kamp som føles lang og sej og totalt opgivende… men lige pludselig kommer der en SMUK OG FANTASTISK dreng op til mig og jeg er på et split sekund lige blevet MOR- verdens lykkeligste MOR.
Og på en split sekund bliver jeg ulykkelig, forvirret – jeg har en læge til at sidde i skridtet på mig og kan slet ikke forstå hvad der foregår, pludselig er stuen fyldt op med personale og jeg forstår cirka NUL af hvad der sker, jeg husker at jeg bliver kørt i “Hollywood-film-drama” style ud af fødestuen mens jeg grædende kigger på min mand som ligger med vores lille mirakel på brystet.
Jeg har stadig en læge imellem benene, jeg er på vej til operation ÅBENBART…!! Akut!!
Sønnike valgte så åbenbart at fejre hans ankomst med et hurra og begge arme over hovedet… og så kan i selv regne ud hvad det indebar.

img_3066

Indlægget blev jo lidt langt, så hvordan det gik efter fødslen klarer vi lige en anden dag 🙂 ❤️

M

Løb for pokker vol 2

Løb for pokker.

img_3008

Det hårdeste og sværeste ved at løbe er at skulle overvinde sig selv. Nu er jeg på ingen måde elite løber. Har sågar nærmest aldrig læst andre skrive om løb.
Men jeg har mine egne motivationer til at komme ud og holde mig igang.
For der første giver det mig et stort energi kick at komme ud. Selv på de dage hvor man er allermest kvæstet og allermest har lyst til at ligge sig på sofaen og slappe af – kan det vende hele mit energi niveau at komme ud og røre kroppen.

img_2688
En anden motivation er ganske selvfølgelig følgevirkningerne med at kunne se ændringer på ens krop og kunne direkte læse i ens tider at ens kondition bliver bedre og bedre.
Jeg elsker at konkurrere med mig selv, og jeg har flere gange taget mig selv i at råbe: YES og løbe ind af indkørslen med hænderne over hovedet.

img_3007
Tit skal jeg nærmest tvinge mig selv afsted. Men når jeg så endelig er kommet i tøjet og står med løbeskoene på kan jeg næsten ikke vente med at komme igang.
Da jeg første gang skulle påbegynde min nye livsstil som motionsløber løb jeg imponerende 1,2 kilometer og gik hjem, forpustet og lidt skræmt.
Jeg kan huske at jeg blev ved med at kigge på løbe appen og var sikker på jeg havde gjordt noget forkert. Hvor langt kunne ÉN kilometer lige være 😱
Nu løber jeg uden problemer 7-10 kilometer på en, synes jeg selv, god pace omkring de 5 minutter pr kilometer.
Det skal siges at min første tur var i februar. Og jeg har siden løbet ca. 600 km – Og jeg elsker det!
Når musikken spiller og løbeskoene er snørret og jeg giver den gas på landevejene her ude på landet står alle mine tanker helt stille og jeg kan kun fokusere på at “overleve”. Jeg kan kun tænke på at fokusere på min vejrtrækning er rigtig. Sørge for at luften kommer dybt ned i lungerne og kommer ordentlig op igen. Ruten jeg løber har jeg planlagt på forhånd og jeg er ikke god til ændringer undervejs. Jeg har en rigtig god fornemmelse for tid og afstande og bruger også det til at motivere mig selv.

img_3010
Når kroppen kommer helt derud hvor jeg nærmest ikke hører andet end takten i musikken jeg løber til, har en dygtig erhvervscoach lært mig at dette øjeblik er det øjeblik hvor man tænker klarest og at jeg skal bruge det til at fokusere på problemstillinger i min karriere. Eller helt simple ting jeg skal bruge en løsning til. Eller en inspiration til. Oftest får jeg ikke noget svar. Men engang imellem får tankerne frit løb og det er her mit løb er bedst. Det er her jeg ikke behøver tænke på hvor hurtigt jeg løber eller om jeg trækker vejret rigtigt. Det er her jeg bare kan give den fuld gas og løbe der ud af.
Jeg kan også have dårlige dage hvor benene er tunge eller hovedet ikke vil med. Men disse dage prøver jeg altid at vende til postitive ture ved istedet for at “smadre” min krop, hellere går resten af turen hjem og lytter til god musik. img_3009

Juul på tur

Family farm, fun park.

En flot sommerdag tog vi en tur til Løkken for at besøge min gamle kammerat Steen og hans hyggelige cafe/restaurant “Peter Baadsmand” vi fik fantastisk værtsskab og skønt smørrebrød, plus en lækker speciallavet frokost til junior.

img_2963
Vi søgte lidt på telefonerne og kunne se at Family Farm, Fun Park     lå ganske tæt på.
Vi tog chancen og kørte derud, junior elsker alt der har med dyr at gøre!
Vi fandt stedet ganske nemt, dog lidt snydt af omgivelserne da vi nok troede det mere var en form for mini forlystelsespark/børne zoo. Forestil jer mere noget i retning af et lille stuehus og en stor lade og et utal af “hovsa-løsninger” i form af forskellige bure og lege områder. Charmerende på sin helt egen måde. Så absolut sin egen måde.

img_2967
Efter at have hilst på de små heste der gik ved det jeg vil tro var privaten til stedet. Fandt vi indgangen/grillbaren/iskiosk og fik betalt. 80 kroner pr næb, junior var gratis. Vi bliver taget rigtig hyggeligt imod af en mand der viser sig at være ejeren.

img_2965

Meget autentisk med cowboyder hat og westernstil. -Med i prisen var en slikpose med spaghetti til gederne og gulerødder til kaninerne. Vi nåede lige at hilse på stedets store trækplaster der lige have givet show. Det fantastiske chihuahuahua show!

img_2966
Ind kommer vi, og det første vi møder er en lille l dam med nogleålål ænder i. Til højre for dem gemte der sig de fineste små kaniner junior lige skulle hilse på. Uheldigvis får han øje på et stakkels lille gedekid og ind går jagten. I et øjebliks uopmærksomhed falder hans opmærksomhed på en havetraktor og så er alt der hedder geder og kaniner glemt for en stund. Da nyhedens interesse omkring den slukkede græsslåmaskine har lagt sig er det tid til at udforske resten af stedet.

img_2422

Vi får givet nogle geder føromtalte spaghettier til stor underholdning for mor, far og junior. På vej ned for at se lidt flere geder og heste møder vi nogle køretøjer og en træ traktor. De er noget mere spændende end en tur på en mini hest.

img_2438
Da vi endelig får vredet ham fra traktoren går turen over gårdspladsen og forbi nogle kæmpe grise der hygger sig i deres mudder i sommervarmen. Junior er vældig imponeret. Ved siden af dem går der nogle lamaer og baby lamaer vi får hilst på. Ved siden af dem har man placeret et par hoppeborge som er noget sjovere for os end for junior. Så vi går videre.
Ja nu tænker du nok at jeg fortsætter men det gør jeg altså ikke. For der er ikke rigtig mere. Udover et par påfugle (inde i laden er der nogle spil og legesager til lidt større børn)
Vi takker af og finder dytten og sætter farten imod vores hjem. – En god times hygge og leg rigere.

img_2964
Efter endt hjemkomst kan vi se på hjemmesiden at de også har vandcykler. Dem har vi til gode. Der er også mulighed for bondegårdsferie! – og gratis kaffe og the 💪

img_2435

J. Holt Iversen


Når passion bliver en levevej

img_2852

Da jeg var ganske ung – fik jeg den fremragende ide at begynde at samle kunst. Noget der sidenhen skulle gå hen og blive en kæmpe stor passion for mig.
For at komme nærmere ind på en af mine yndlings kunstnerne skal vi dog nogle år tilbage. For at være mere præcis er vi nok omkring 97-98 hvor jeg igennem min sang i Vor Frue Kirkes drengekor træf en meget ung Johannes Holt Iversen som jeg blev “mentor/storebror” for.

img_2857

Passion

Han skulle på et senere tidspunkt i livet gå hen og blive en storcharmerende rocksanger, og selvom vi elskede hans univers skulle det vise sig at hans succes skulle findes på lærredet.
Jeg fik ham en dag overtalt til at jeg måtte låne nogle malerier til en ny lejlighed, og jeg har været så heldig at erhverve mig flere og flere hen af årerne. -Hvis det skal være helt rigtigt er det faktisk juniors malerier allesammen, og jeg håber aldrig han vil af med dem! Men at de kan bringe ham ligeså stor glæde som de gør for os.

img_2886

Johannes’ stil bliver betegnet som Neo-Cobra og han arbejder indenfor det spontant abstrakte og trækker i sine malerier i formsproget fra impressionismen.

img_2853
Han har udstillet flere steder i udlandet, bl.a. På Octeh museum of art Macedonia og udstillet med flere udenlandske kunstnerne i Holland og Norge. Han bor pt. I Amsterdam hvor han studerer på Gerrit Rietveld Kunstakademiet.

img_2858


På www.holt-Iversen.com kan du se og læse meget mere om ham og måske finde lidt til væggene. Han har haft stor succes med hans forholdsmæssigt billige kultegninger der har været fremvist i alverdens bolig, dame og herre magasiner. – og hjemme ved os!

i min verden kan kunst ikke defineres. Det skal mærkes og iagttages. Den glæde jeg får ved at kigge på god kunst, kunst der er tænkt over, ligegyldigt om det er hornsleth, rantzau eller Johannes, er en glæde jeg synes er meget mere værd end den værdi værkerne repræsenterer. Jeg bliver aldrig træt af smukke ting

Vi glæder os over hans store fortjente succes, og til snart at slå ham i Logo-spillet efter en god middag på terrassen 💪

img_2854

Juuls dyr

img_2896   Herhjemme finder man udover Milo, far og mor også en lille flok 4-benet plyssede dyr..
Sofus – en yorkie med en kampvægt på ca. 2000 gram
Dessie – en Maine coon på ca. 8000 gram
Cleo – huskat på ca. 2000 gram
De fylder vores hverdag med viffen, miiiiiav og tonsvis af glæde og til tider også (frustration) sådan er det nemlig at have dyr på godt og ondt…

img_2894
Lille Sofus (som er 100% sikker på at han er en STOR DANSKER) vimser rundt og er nuttet. Han er altså alt for god til at finde små huller i hegnet så vores naboer kommer travende med ham under armen (det var jo det der med frustration)
Dessie, en 9 år gammel DAME som er helt sin egen og ikke vil finde sig i noget som helst fra nogle, så får du bare med klør 10!!!
Cleo, den sødeste lille kat som vi har haft fra nyfødt, selv flasket op og herhjemme kalder vi hende flaskerenseren (hun laver et eller andet trick med halen)

img_2893t
Milo, sønnike er 1000% dyreelsker og kan slet ikke holde nalderne fra de søde pelsede kræ, sofus finder sig i hvad som helst (om jeg fatter det)
Dessie, ja hun finder sig som sagt ikke i noget og går bare sin vej. Cleo, hun overgiver sig til drengen med de fedtede fingre og lader ham bare give los med alt den kærlighed han overhovedet kan klemme ind i den bløde pels.
Livet med dyr er herligt og utroligt givende, altså de har jo alt den tid i verdenen til at høre om ens problemer, brok osv. De smider bare deres plyssede korpus henover dig i sofaen og leger psykologer på bedste vis. TAK FOR DET!!!
Men det med dyr er jo også en sær størrelse, når man knus-elsker de kræ som vi nu gør, er det bare ALDRIG særlig fedt når man skal sige på gensyn til nogle af dem (ja, nu triller tårerne) vi har de sidste par år sagt på gensyn til nogle stykker og føj hvor er det en grim bivirkning.
Nogle er blevet akut syge og så er det bare gået stærkt og man når jo slet ikke at få set sig om før dyrlægen indkasserer en mindre formue på at få mig til at græde snot i lårfede stråler (snøøøft, hulk, $$$$$$$$$)

img_2898
Vi havde den her westie Frida – vores et og alt, vores mini munni – jeg/vi havde haft den lækre lille hvide pelstot i 8 fantastisk dejlige år, der var blot det STORE problem at hun på INGEN måde var klar til livet med barn, hun var slet ikke gearet til den slags hurlumhej, larm og hvad der ellers høre sig til når man får sådan en tumling i huset… desværre 🙁 for det betød jo at vi skulle tage den hårdeste beslutning til dato, nemlig at lade vores mini munni få fred inden sønnike begyndte at hærge for meget. Hun skulle herfra stille, roligt og uden sure miner (læs: inden hun fik bidt en luns af bettemanden) Frida var købt “brugt” og havde været ved en familie hvis børn ikke havde været alt for søde ved hende, hun var “miljøskadet” og eftersom vi ikke havde børn selv det meste af hendes liv var hun jo slet slet ikke forberedt på det liv.
Det er nu lidt over 1 år siden vi tog afsked med hende, og jeg kan stadig ikke kigge på billeder af hende uden at græde som pisket, savnet til hende er KÆMPE stort og hun vil ALTID have en kæmpe plads i mit hjerte, men vi kan trods alt kigge på hinanden og sønnike og sige at vi traf det rigtige valg, tænk nu (for f***** hvis det skete noget)

img_2897
For nylig sagde vi på gensyn til vores Maine coon Felix, efter hjemkomst fra en ferie så vi at han havde fået det rigtig skidt, det endte med at jeg måtte køre det seje træk mod doktor dyr en søndag eftermiddag og well, der var ikke mere at gøre, han havde fået akut lever-nyre svigt i en alder af 10 fantastiske år, vores bassemand, kæmpermisser som snakkede sjovt (far lavede de sjoveste stemmer til ham) og som pludselig heller ikke var hos os mere… hver gang vi skal sige på gensyn er det helt ubeskriveligt hårdt og jeg lover mig selv HVER gang at dyr skal vi IKKE have flere af fordi de er her altså ikke ligeså længe som os.
Meeeen altså, det er jo bare indtil man ser den næste lille bitte pelsklump der står og blinker til en med små søde øjne.
Og hvor tossede vi end er så elsker vi vores dyr, både dem som er her og dem som vi har sagt på gensyn til og både Frida og Felix er blevet kremeret og står trygt og godt liiiige der hvor vi kan holde øje med dem for altid.

img_2895

❤️ Knus M

Juul og Zoo


En tur i Zoo. 

img_2827

En skøn “sommerdag” tog vi onkel, Milo, mor og far en tur i Aalborg Zoo – juniors første tur derud med far 💪
Efter langt om længe at have fundet en parkeringsplads godt gemt bag unge bodybuildere der hænger i trækronerne og kommer med opbakkende tilråb til hinanden får vi slået klapvognen ud og suser til indgangen.

img_2828
Jeg har fået lov til at få mit eget sæsonpas denne dag, det er så familievenligt lavet, at man skal ind forbi souvenir butikken før det kan udstedes. Mor har allerede fået hendes et par måneder i forvejen. Onkel “mangepenge” betaler hvad det koster 😱 du skal ca. Derud 3 gange på et år før sidste tur begynder at give rabat.
Vi går forbi en af mine barndomsminder. Manden med bjørneungerne og jeg får læst og foreskrevet at der trods flere muligheder kun er én rigtig vej rundt. Så Jeg tager et kompromis og går mors vej.

img_2831
Lidt sløv start med nogle smådovne smådyr. Dem springer vi hurtigt over. I al vores hast glemmer vi at se brunbjørnene 🙄 vi skynder os ned for at se pingvinerne og søløverne blive fodret.
Vi har dog ikke tænkt at en dreng på 1,5 ca. Kan koncentrere sig om snak og ingen action i omkring 2 minutter så på trods af nogle hyggelige historier går vi videre.
Ved siden af pingvinerne og søløverne finder man en imponerende fin legeplads og rigeligt med muligheder for at få sig en is. Det største hit er dog muligheden for at klappe store og små geder! Der går junior og jeg ind et par gange.

img_2829
Vi går herefter op til rovdyrene – samme historie med fodringerne som før. Lidt for meget snak og lidt for langtrukkent før misserne skal have foder.
Abeburet er næste punkt og vi kommer ind til en snak fra en ung passioneret dyrepasser der fortæller levende omkring fældning af regnskov og hvilke brands vi skal holde os fra. Palmeolie er hoved temaet.
Vi styrer klapvognen ned til savannen hvor det store hit giraffer og stribede heste er. Flot lavet, og junior er solgt. Elefanterne får også et kig. Her er vi knapt så imponerede. Farverne er lidt for analoge for en moderne dreng, vil jeg tro?
Her i mit lille indlæg springer vi lige let og elefant (trommehvirvel) over de næste par dyr. Og går direkte op i cafeen.
Vi snakker her old School rasteplads/cafeterie stil med brikker der lyser og vibrerer ved frembringelse af hurtig mad. Jeg får en serrano sandwich der er til den tørre side. Onkel og mor får en efter sigende fremragende portion fritter med bacon og dyppelse. Milo får en god børnetallerken med deller, grønt, pasta og brød. Hele denne herlighed til den nette sum af udbetalingen på et mindre rækkehus. Men vi havde det hyggeligt. For lige at vride de sidste kroner ud af lommen slutter vi herligheden af med en blød is.

img_2830
Vi går imod udgangen og ser flodheste, bævere og spytteponyer. Turen slutter af med de altid tilbagetrukne flamingoer (bloggerdyr i levende live) -vidste du at de kan blive 50-60 år!! Vigtig viden!
Inden vi skal bevæge os igennem skoven for at finde familie slæden går turen selvfølgelig igennem souvenir shoppen. Vi forelsker os hurtigt i et par bøger og et giraf krus til junior.
Alt i alt en skøn, genkendelig tur Down memory Lane. Meget har ændret sig siden jeg var barn. Meget har heldigvis ikke.

img_2665
-Far