Dyt dyt!

Mine biler:

Igennem årerne har jeg haft en broget flok biler. På 10 år har jeg haft ikke mindre end halv mange af alverdens kasser, hver og en med sine plusser og minusser.
Nogle af historierne om hvorledes jeg er kommet af med dem er noget mere farverige end hvordan jeg anskaffede dem. Jeg har med garanti glemt nogle stykker. Men her følger de mest definerende.

1. Ford Orion. RustRød. En ordentlig skude, lidt ligesom at køre i en gammel slænge sofa. Stof overalt. Udstyret med fantastiske fælge der kunne snurre rundt og et anlæg der kunne tage cd’er. Oftest Justin Timberlake. Købte den for 25,000 kroner af min mors daværende kæreste. Købte den nogle måneder får jeg fyldte 18 og passede og plejede den indtil den dag jeg endelig kunne køre den. Den var min helt store stolthed og kærlighed indtil jeg i et uopmærksomt øjeblik kørte den ind i siden på et ældre ægtepars bil der åbenbart var lidt hurtigere end mig rundt i en rundkørsel. Men det var 3 stærke måneder med uendeligt mange minder.

2. Herefter følger lidt tid hvor jeg hygger mig med at starte firma. Jeg ligger ret hårdt ud og bliver medejer af en fantastisk Opel Zafira 1,9 tdci på gule plader og i gangster sort. Jeg var også enormt stolt af denne bil. Den var spækket med udstyr (jeg var vandt til forden) og var tilpas lang til at jeg aldrig turde parallelparkere den. Lortet var leaset og overtaget fra et kuldsejlet advokat firma. Så det var kun vægtafgiften der skræmte nogen her.

3. Det bliver herefter min tur til at få min egen slæde i firmaet da vi vækster (nordjysk trods alt) og jeg får en af de mest bemærkelsesværdige biler på mit bil CV. Nemlig en babyblå Skoda favorit med soltag der Faldte i hver gang du kørte over antydningen af et bump eller man kom til at hoste. En vinter borede vi huller i gulvet da der blev ved med at være is i bunden af den. Ca hver 14 dag (uden overdrivelse) blev vi hentet eller startet af Falck. Jeg har af omveje fået af vide at de havde en kasse på kaffe stuen, hvor de skillingede sammen til et Dansk Autohjælp abbonoment til os. Den stod os i 12500 kroner og jeg tør ikke tænke på hvem der købte den af os. Og hvordan det spændte an.

4. Nissan Primera, sexy silver. Et ordentligt lyn af en karat. Endnu engang kunne jeg kun se hvor fantastisk et køb jeg havde gjordt, og så bort fra de utallige operationer den var igennem. I mellemtiden havde jeg erhvervet mig en bar ude på landet,, så de fleste reparationer blev ordnet ved hjælp fra en flok bajere og gode kunder. Købt for 18,000 kroner og solgt videre til skrot. Hvorfor husker jeg ikke. Men glad var jeg for den!

5. Peugeot Boxer. En fantastisk hvid varebil til plastret i logoer. Der kunne gå en Palle øl ind af sidedøren og den kørte eminent – selv med store køle trailere og andet habengut spændt for. Væltede en dag en Palle øl inde i selve bilen da jeg kørte ud af en rundkørsel. Det gav en god bule indvendig. Men ham der var mest træt af det var min medarbejder der skulle tømme den efter hjemkomst. Jeg mindes også vi havde en Mercedes vito kassevogn en årgang på samme tid. Men den Faldte jeg aldrig for.

6. Så blev det min tur til at få en Nordjysk direktørvogn. Min store kærlighed. En Toyota Urban Cruiser i Dark silver og på papegøje plader. Lige tilpas lang nok til jeg kunne sidde nogenlunde i den. Og absolut intet udstyr. Men for satan der har været proppet mange varer ind i den. Og den har kørt mig mange ture rundt i landet. Var ualmindeligt stolt af den. Nu kan jeg godt se den var lidt lille og fjollet. Men elskede den bil. Den endte sine dage med at vende 3 gange rundt på taget og ende på en mark. Der skete ikke noget med mig, anden end at jeg kom ud af min leasing med skindet på næsen. (Havde overkørt den med over 100,000 km) betalte dog service kontrakt for den et par år efter 😂

7. Honda jazz. En skrækkelig pensionist slæde proppet med alverdens teknik. Brugte den meget sjældent. Men den var god når vi skule have mange folk med på jobs pga de sjældne, i min verden dengang – hvide plader.

8. Firmaet solgt. Og vi springer tilbage til den smadrede urban cruiser. Skrot dyngen skulle udskiftes og det blev til endnu en Toyota. Denne gang en Yaris. Var underligt noget ret tilfreds med den diesel slæde. På trods af dens mindre heldige ydre. Solgte den dog da jeg fik lidt mere gang i mit nye firma og følte jeg skulle forkæles lidt.

(Billede ligegyldigt, bare tænk hjemmepleje)

9. Det blev så den “nye” Toyota Rav4. Min drømmebil dengang. Elskede den bil. Flot, praktisk, ordentlig, pålidelig og usædvanligt dyr i vægtafgift. Og tilpas nedtonet til at Ingen synes det var en blærerøvs slæde. På trods af den pæne anskaffelse. -det er jo trods alt kun en Toyota.

10. Lige et par hurtige indspark jeg springer hurtigt over. Fruen har fra urban cruiser til nu i historien haft en Peugeot 307hd og en smuk Suzuki grand wagon Rrrrr+ i rød og den dag idag den nye smarte Toyota Aygo – en hyggelig lille gokart der kører 200 km på literen og har negativ drift omkostninger nærmest.

11. Familiefar er jeg så blevet nu og den praktiske gris har sat ind. Jeg blev træt af at have en stor flot bil på papegøje plader og køre min lille familie rundt med barnevogn og diverse sager i en Aygo. Så efter en god forretning med at sælge rav’en købte vi en fin Toyota Avensis med alt i udstyr. Endnu end Toyota til samlingen og jeg må erkende at vi er glade for drift sikkerheden og drift omkostningerne på dem. Det er ikke en bil du vender dig efter. Men den er trods alt heller ikke så grim at den ikke må holde foran huset. Og så er der MASSER af plads til familien i den! Det er sgu værd at tage med 💪 hvad det næste bliver aner jeg ikke. Men den bliver mindst ligeså praktisk som avensisen. Jeg er indtil vi er færdige med små børn herhjemme en glad stolt familiefar i stationcar (det tog mig Meget længe at erkende)