Juuls dyr

img_2896   Herhjemme finder man udover Milo, far og mor også en lille flok 4-benet plyssede dyr..
Sofus – en yorkie med en kampvægt på ca. 2000 gram
Dessie – en Maine coon på ca. 8000 gram
Cleo – huskat på ca. 2000 gram
De fylder vores hverdag med viffen, miiiiiav og tonsvis af glæde og til tider også (frustration) sådan er det nemlig at have dyr på godt og ondt…

img_2894
Lille Sofus (som er 100% sikker på at han er en STOR DANSKER) vimser rundt og er nuttet. Han er altså alt for god til at finde små huller i hegnet så vores naboer kommer travende med ham under armen (det var jo det der med frustration)
Dessie, en 9 år gammel DAME som er helt sin egen og ikke vil finde sig i noget som helst fra nogle, så får du bare med klør 10!!!
Cleo, den sødeste lille kat som vi har haft fra nyfødt, selv flasket op og herhjemme kalder vi hende flaskerenseren (hun laver et eller andet trick med halen)

img_2893t
Milo, sønnike er 1000% dyreelsker og kan slet ikke holde nalderne fra de søde pelsede kræ, sofus finder sig i hvad som helst (om jeg fatter det)
Dessie, ja hun finder sig som sagt ikke i noget og går bare sin vej. Cleo, hun overgiver sig til drengen med de fedtede fingre og lader ham bare give los med alt den kærlighed han overhovedet kan klemme ind i den bløde pels.
Livet med dyr er herligt og utroligt givende, altså de har jo alt den tid i verdenen til at høre om ens problemer, brok osv. De smider bare deres plyssede korpus henover dig i sofaen og leger psykologer på bedste vis. TAK FOR DET!!!
Men det med dyr er jo også en sær størrelse, når man knus-elsker de kræ som vi nu gør, er det bare ALDRIG særlig fedt når man skal sige på gensyn til nogle af dem (ja, nu triller tårerne) vi har de sidste par år sagt på gensyn til nogle stykker og føj hvor er det en grim bivirkning.
Nogle er blevet akut syge og så er det bare gået stærkt og man når jo slet ikke at få set sig om før dyrlægen indkasserer en mindre formue på at få mig til at græde snot i lårfede stråler (snøøøft, hulk, $$$$$$$$$)

img_2898
Vi havde den her westie Frida – vores et og alt, vores mini munni – jeg/vi havde haft den lækre lille hvide pelstot i 8 fantastisk dejlige år, der var blot det STORE problem at hun på INGEN måde var klar til livet med barn, hun var slet ikke gearet til den slags hurlumhej, larm og hvad der ellers høre sig til når man får sådan en tumling i huset… desværre 🙁 for det betød jo at vi skulle tage den hårdeste beslutning til dato, nemlig at lade vores mini munni få fred inden sønnike begyndte at hærge for meget. Hun skulle herfra stille, roligt og uden sure miner (læs: inden hun fik bidt en luns af bettemanden) Frida var købt “brugt” og havde været ved en familie hvis børn ikke havde været alt for søde ved hende, hun var “miljøskadet” og eftersom vi ikke havde børn selv det meste af hendes liv var hun jo slet slet ikke forberedt på det liv.
Det er nu lidt over 1 år siden vi tog afsked med hende, og jeg kan stadig ikke kigge på billeder af hende uden at græde som pisket, savnet til hende er KÆMPE stort og hun vil ALTID have en kæmpe plads i mit hjerte, men vi kan trods alt kigge på hinanden og sønnike og sige at vi traf det rigtige valg, tænk nu (for f***** hvis det skete noget)

img_2897
For nylig sagde vi på gensyn til vores Maine coon Felix, efter hjemkomst fra en ferie så vi at han havde fået det rigtig skidt, det endte med at jeg måtte køre det seje træk mod doktor dyr en søndag eftermiddag og well, der var ikke mere at gøre, han havde fået akut lever-nyre svigt i en alder af 10 fantastiske år, vores bassemand, kæmpermisser som snakkede sjovt (far lavede de sjoveste stemmer til ham) og som pludselig heller ikke var hos os mere… hver gang vi skal sige på gensyn er det helt ubeskriveligt hårdt og jeg lover mig selv HVER gang at dyr skal vi IKKE have flere af fordi de er her altså ikke ligeså længe som os.
Meeeen altså, det er jo bare indtil man ser den næste lille bitte pelsklump der står og blinker til en med små søde øjne.
Og hvor tossede vi end er så elsker vi vores dyr, både dem som er her og dem som vi har sagt på gensyn til og både Frida og Felix er blevet kremeret og står trygt og godt liiiige der hvor vi kan holde øje med dem for altid.

img_2895

❤️ Knus M

Løb for pokker

Løberens ABC

img_2734

Indtil februar i år havde jeg altid syntes at motionsløbere var idioter og at det var verdens kedeligste motionsform.
Nu er jeg selv blevet en meget passioneret idiot.
Her er mine råd til nye motionsløbere:

-Gear er ALT – dette punkt overskygger alle andre punkter!
-Jeg er selv helt pjattet med hovedtelefonerne fra #MIIEGO, trådløse, ultra lette og med 11 timers batteritid

img_2735
-Jævnfør første punkt er folk der mener at man kan bruge for mange penge på løbesko, folk du ikke behøver i dit liv. Jeg er selv faldet for #Asics i en hurtig neongrøn. De har gået 600-700 kilometer siden februar og du kan ikke se det på dem!
-Der er noget der hedder dårligt vejr
-En løbeapp til at tracke dine tider og til at motivere dig er alfa omega. Jeg købte selv Endomondo Premium efter min første løbetur. Mest for at prøve at løbe intervaller. – intervaller er for nybegyndere og eliteløbere. Det er pisse hårdt hvis du er hardcore – ellers en undskyldning for at gå undervejs på din løbetur!
-Jeg er ikke sej nok til et løbeur endnu. Skal lige være sikker på det ikke bare er en dille før jeg brænder husholdnings budgettet af på et Garmin Phoenix (Eller noget i den retning)
-Tag nogle lækre billeder af din slaskede krop før du begynder dit løbeeventyr, bare så du har noget at se tilbage på og skamme dig over når du er meget lækker efter nogle måneder.
-Hvis dine venner og familie griner af dig de første ti gange de ser dig trække i dit løbe gear så brug det som en motivation for at komme der ud af. Du griner til sidst hvis du bliver mega hurtig og pæn!

img_2736
-Undervurdér aldrig undskyldningen om at du var ved at gå sukkerkold når du straffer to magnum is efter løbeturen – du skulle jo nødig falde om!
-Minimum et nyt stykke løbetøj eller løbegear om måneden. Det er din gave til dig selv for veludført arbejde 💪
-og se så at komme ud på landevejene og opdag fede steder i dit område du aldrig har set før. Når du presser dig selv allermest og er lige ved at dø tænker du allerklarest og er allermest fokuseret, brug det professionelt og privat! Og få en mere struktureret og energifyldt hverdag.

img_2737