Løb for pokker vol 2

Løb for pokker.

Det hårdeste og sværeste ved at løbe er at skulle overvinde sig selv. Nu er jeg på ingen måde elite løber. Har sågar nærmest aldrig læst andre skrive om løb.
Men jeg har mine egne motivationer til at komme ud og holde mig igang.
For der første giver det mig et stort energi kick at komme ud. Selv på de dage hvor man er allermest kvæstet og allermest har lyst til at ligge sig på sofaen og slappe af – kan det vende hele mit energi niveau at komme ud og røre kroppen.

En anden motivation er ganske selvfølgelig følgevirkningerne med at kunne se ændringer på ens krop og kunne direkte læse i ens tider at ens kondition bliver bedre og bedre.
Jeg elsker at konkurrere med mig selv, og jeg har flere gange taget mig selv i at råbe: YES og løbe ind af indkørslen med hænderne over hovedet.

Tit skal jeg nærmest tvinge mig selv afsted. Men når jeg så endelig er kommet i tøjet og står med løbeskoene på kan jeg næsten ikke vente med at komme igang.
Da jeg første gang skulle påbegynde min nye livsstil som motionsløber løb jeg imponerende 1,2 kilometer og gik hjem, forpustet og lidt skræmt.
Jeg kan huske at jeg blev ved med at kigge på løbe appen og var sikker på jeg havde gjordt noget forkert. Hvor langt kunne ÉN kilometer lige være 😱
Nu løber jeg uden problemer 7-10 kilometer på en, synes jeg selv, god pace omkring de 5 minutter pr kilometer.
Det skal siges at min første tur var i februar. Og jeg har siden løbet ca. 600 km – Og jeg elsker det!
Når musikken spiller og løbeskoene er snørret og jeg giver den gas på landevejene her ude på landet står alle mine tanker helt stille og jeg kan kun fokusere på at “overleve”. Jeg kan kun tænke på at fokusere på min vejrtrækning er rigtig. Sørge for at luften kommer dybt ned i lungerne og kommer ordentlig op igen. Ruten jeg løber har jeg planlagt på forhånd og jeg er ikke god til ændringer undervejs. Jeg har en rigtig god fornemmelse for tid og afstande og bruger også det til at motivere mig selv.

Når kroppen kommer helt derud hvor jeg nærmest ikke hører andet end takten i musikken jeg løber til, har en dygtig erhvervscoach lært mig at dette øjeblik er det øjeblik hvor man tænker klarest og at jeg skal bruge det til at fokusere på problemstillinger i min karriere. Eller helt simple ting jeg skal bruge en løsning til. Eller en inspiration til. Oftest får jeg ikke noget svar. Men engang imellem får tankerne frit løb og det er her mit løb er bedst. Det er her jeg ikke behøver tænke på hvor hurtigt jeg løber eller om jeg trækker vejret rigtigt. Det er her jeg bare kan give den fuld gas og løbe der ud af.
Jeg kan også have dårlige dage hvor benene er tunge eller hovedet ikke vil med. Men disse dage prøver jeg altid at vende til postitive ture ved istedet for at “smadre” min krop, hellere går resten af turen hjem og lytter til god musik.